Sørg for, at al bankdata, som skal håndteres, er indlæst inden kl. 9:30 (Det sker automatisk, hvis Bankdata BOT er aktiv på aftalen, eller alternativt E-conomics SmartBank)
Sørg for, at konteringsreglerne, er som man gerne vil have det, og at de ønskede moduler er aktiveret.
Robotten startes automatisk (mellem kl. 9:30 - kl. 10:00).
Robotten starter automatisk hver morgen, hvis den er enabled (Det er den som standard)
Ønsker man ikke
Opgaven kommer i KØ på serveren, hvorfra robotten arbejder. Hvis mange opgaver er sat i kø på samme tid, så kan der gå op til en time før opgaven startes.
Den daglige kørsel er altid gennemført senest 9:15. samme dag.
Kørslen sættes i kø på serverne. Køens længde afhænger af, hvor mange andre Indbetalings BOT’s der er sat til kørsel, og hvor mange indbetalinger som hver især skal håndteres.
Det kan derfor forventes, at kørslen typisk vil ligge senere på formiddagen i Peak-perioder som f.eks. under julesalget.
Efter køen, kører robotten på vores server. Du vil modtage en statusmail ved endt kørsel, hvis denne funktion er tilvalgt.
E-mailen vil indeholde en oversigt over hvilke posteringer, som er blevet håndteret af robotten, og hvilke der ligger tilbage.
Under fanen "Regler", kan der indsættes tekstregler til robotten. En tekstregel er en hjælp til robotten, så posteringer hvor robotten ikke selv kan regne ud, hvor skal placeres, også kan blive håndteret.
Det klassiske eksempel er udbetalinger som skal bogføres som et finansbilag. Det kan f.eks. være Yousee regningen, Brobizz osv. (Se billede 1 nedenfor)
I kolonne A vælges type. I dette tilfælde vælges finansbilag, da denne udbetaling skal placeres få en finanskonto. (Når der laves regler med typen finansbilag, skal man også vælge, om det er indbetaling - eller udbetalings BOT'en, som skal tage stilling til dem. Derfor er der her valgt "Finansbilag | Udbetaling")
I kolonne B indsættes den tekststreng som robotten skal kigge efter i posteringstekster i banken. For at der er et match, behøver man ikke at have hele teksten på en bankpostering med i reglen. I Eksemplet er der blot valgt "Yousee", som fanger alle indbetalinger, hvor ordet "Yousee" indgår. Det kunne f.eks. være en udbetalingmed teksten "OVF. yousee 564684681".
I kolonne C indsættes kontonummer, som posteringen skal lande på. Modkonto er altid banken. Vælger man i kolonne A typen "Kundeindbetaling" eller "Leverandørbetaling", skal man i stedet for et kontonummer indtaste et kunde- eller leverandørnummer.
Kolonne D og E udfyldes hvis relevant
Kolonne F, "Moms", udfyldes, hvis posteringen skal påføres en momskode. Selvom man vælger en finanskonto med en standardmomskode, vil robotten IKKE påsætte en momskode automatisk, hvis feltet er blankt. Indsæt derfor altid en momskode hvis relevant. Momskoder indtastes som de står i E-conomic aftalen. (Typisk U25, I25 osv. i en standard E-conomic aftale)
Kolonne G og H vedrører modul 4 i udbetalings BOT'en. Se bort fra disse, hvis modulet ikke er aktiveret.
Kolonne I udfylder robotten selv, hvis en regel ikke virker. f.eks. hvis man har glemt at vælge en type i kolonne A, eller hvis man har indtastet et kontonummer, som ikke eksisterer i kontoplanen, eller som er spærret.
Under fanen "Opsætning | Udbetalinger", kan man se alle aktive indstillinger for robotten. Ændrer man en indstillingen i dette ark, vil det træde i kraft ved næste udbetalings BOT kørsel.
Som på billede 2 herunder, kan man f.eks. i celle B4 indsætte en eller flere mailadresser (Kommasepareret), hvis man ønsker at modtage en statusmail.
I Celle B7 indsættes kladdenavn for den kladde, hvor man ønsker at matchede indbetalinger placeres. I Celle B8 kan man vælge, om robotten skal bogføre denne kladde efter endt kørsel.
Brug fanen "Transaktions log | Udbetalinger", hvis du er i tvivl om, om robotten har kørt, og har set nogle ubdetalinger, som måske ligger uafstemt i bankafstemningsmodulet. Kan de findes i log'en betyder det, at robotten har set dem, men ikke har været i stand til at håndtere dem. Er de ikke at finde i log'en har robotten ikke set dem i dagens kørsel. Typisk skyldes det, at bankposteringerne er kommet ind i bankafstemningsmodulet efter robotten daglige kørsel.
Når Udbetalings BOT aktiveres hos en klient, så takseres dit / jeres timesagsregnskab hos Officebot med 1,00 times fakturerbart arbejde pr. måned for arbejdet udført af robotten hos denne klient (pr. bankkonto, hvor robotten er sat op), hvis robotten er aktiveret til automatisk daglig kørsel, hvilket er den normale standard indstilling for kørsel af robotten.
Alternativ kan I ændre robottens kørselsindstilling, så den "kun" kører automatisk én gang om måneden og/eller, når I manuelt starter robotten. Ved denne indstilling, , så takseres dit / jeres timesagsregnskab hos Officebot med 0,25 times fakturerbart arbejde pr. måned for arbejdet udført af robotten hos denne klient (pr. bankkonto, hvor robotten er sat op).
BEMÆRK:
Brugen af alle robotter i jeres værktøjskasse gøres op i timer / timers fakturerbart arbejde udført af robot pr. måned. Jeres partner abonnement hos Officebot inkluderer op til og med X-antal timers fakturerbart robotarbejde pr. måned opgjort efter nedenstående standardtaksering.
Vi oplever at vores partnere generelt fakturerer deres klienter et honorar svarende til mellem 0,50 og 5,00 timers fakturérbart menneske arbejde pr. måned, for det arbejde, som udføres af en Udbetalings BOT hos den enkelte klient (pr. bankkonto, hvor robotten er sat op).
BEMÆRK:
Vores partnere tager normalt udgangspunkt i, hvor stor opgaven ville have været for en menneskelig ansat, hvis mennesket skulle håndtere opgaven med manuel bogføring og afsteming af udbetalinger hos den enkelte klient (hvorlang tid det på månedsbasis ville tage for et menneske, at løse opgaven i samme interval som robotten løser opgaven / eller hvor lang tid det har taget mennesket på månedsbasis tidligere).
På siden Generel FAQ kan du læse nærmere omkring praksis for bestilling, når du / I ønsker opsætning af nye robotter.
Slet posteringerne
Kopier det ældste bilagsnummer 8000001
Vælg andre muligheder → opsætning af kassekladder → vælg bilagnumre → indsæt det kopierede nummer i Næste bilagsnummer
Gå til robottens instruksark, kørselsindstilling og start robotten manuelt.